I dag anvendes udelukkende plast som første valg ved fyldningsterapi. Kun ved særlige situationer må tandlægen stadig anvende amalgam som fyldningsmateriale.Når man laver plastfyldninger, kommer man de problemer til livs som amalgamfyldningen har og får også kosmetisk en meget flottere fyldning. Plastfyldningen kan også anvendes senere som opbygning for kronebehandling.Plast er en slags lim og derfor skal man ikke fjerne god sund tandsubstans for at skabe mekanisk retention af fyldningen.
Da plast skrumper når det hærder, kan dette give nogle spændinger i tanden som er modsat rettet af dem der opstår ved en amalgamfyldning. Disse problemer kan man dog løse, hvis man behandler plasten omhyggeligt og rigtigt under hele fyldningsfremstillingen.
Forudsætningen for en holdbar plastfyldning er dog at man kan lave denne under optimale forhold og at man har undersøgt bidforhold inden fremstillingen idet tænder udsat for kraftigt slid bør have anden behandling.